11. nov. 2015
Af Maria Rode Olsen

Kong Carl Gustaf gav fornem pris til dansker

kong Carl Gustaf og dronning Silvia
Det svenske regentpar, kong Carl Gustaf og Dronning Silvia, delte den årlige Prins Eugen pris ud på slottet i Stockholm.
Foto: AOP
Kong Carl Gustaf, har uddelt de årlige Prins Eugen-medaljer. Blandt prismodtagerne var en dansk keramiker.

Ved en ceremoni på det kongelige slot i Stockholm uddelte det svenske regentpar, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, den årligt tilbagevendende hædersbevisning, Prins Eugen-medaljen. Og igen i år var en dansker blandt de fem prismodtagere.

Prins Eugen-medaljen blev første gang uddelt i 1945 i forbindelse med 80-års fødselsdagen for ”kunstnerprinsen" af samme navn.

Medaljerne uddeles for en fremragende kunstnerisk præstation.

Dansk medaljemodtager

Igen i år var en dansker blandt modtagerne af medaljen, der udelukkende kan gives til kunstnere fra de nordiske lande.

Den danske keramiker Louise Hindsgavl er med sit flotte udtryk i sine porcelæns-skulpturer fundet værdig til den fornemme svenske pris. I udtalelsen nævnes blandt andet Louise Hindsgavls eventyrlige billedsprog, der blander gamle figurer med moderne kunst.

Blandt tidligere danske modtagere af Prins Eugen-medaljen kan nævnes Olafur Eliasson, Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Jørn Utzon og J.F. Willumsen.

Kong Carl Gustaf og Louise Hindsgavl
Den danske keramiker Louise Hindsgavl var en af de stolte medaljemodtagere.
Foto: Scanpix

Læs mere om: