3. sep. 2017
Af Marianne Singer

Kong Carl Gustaf: Snart børnebørn nok til eget fodboldhold

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Kong Carl Gustaf glædede sig over at have fået en ny mand på familieholdet, da han sammen med dronning Silvia besøgte de nybagte forældre, prins Carl Philip og prinsesse Sofia.

- Nu har dronningen og jeg nok til et fodboldhold. En ny fyr til holdet. Det bliver ved med at vokse, lød det muntert fra kong Carl Gustaf til Expressen, da han sammen med dronning Silvia besøgte deres lille barnebarn og de nybagte forældre, prins Carl Philip og prinsesse Sofia på Danderyds sjukhus få timer efter fødslen.

- En velskabt, ung mand, tilføjede den stolte farfar, inden kongeparret var på vej igen.

Et syvende barnebarn på vej

Den lille prins er kongeparrets sjette barnebarn.

Til marts næste år kan kong Carl Gustaf og dronning Silvia glæde sig til yderligere et barnebarn til holdet, når prinsesse Madeleine er sat til at føde sit og Chris O'Neills tredje barn.

Læs meget mere om prins Carl Philip og prinsesse Sofias nyfødte søn i næste uges udgave af BILLED-BLADET.

GALLERI: Prinsesse Estelle smelter morfars hjerte

Læs mere om: