28. feb. 2015
Af Lone Vandborg

Kronprinsesse Victoria gav stor krammer til prinsesse Ingrid

Kronprinsesse Victoria gav en stor krammer til prinsesse Ingrid, mens kronprinsesse Mette-Marit glad så på. Victoria er fadder til den norske tronfølger.
Kronprinsesse Victoria gav en stor krammer til prinsesse Ingrid, mens kronprinsesse Mette-Marit glad så på. Victoria er fadder til den norske tronfølger.
Foto: All Over
Kronprinsesse Victoria var rigtig glad for at se norske prinsesse Ingrid, da de svenske og norske kongelige var til ski-VM.

Selv om der er nærmest krigeriske tilstande mellem Sverige og Norge, når det handler om at være bedst på løjperne under VM i svenske Falun, så er der stadig meget varme følelser mellem de to kongelige familier.

Kronprinsesse Victoria, der er fadder til den 11-årige norske prinsesse Ingrid, gav sit gudbarn en stor krammer, da de kongelige overværede nogle af ski-konkurrencerne i går, fredag. Og i det hele taget så de to kongelige familier ud til at hygge sig gevaldigt på tilskuerpladserne, selv om de heppede på hver deres landsmænd.

Kronprinsesse Victoria var der med prins Daniel og lille Estelle, mens prinsesse Ingrid havde mor kronprinsesse Mette-Marit, far kronprins Haakon og lillebror prins Sverre Magnus ved sin side.

Hvem af de to ski-begejstrede kongefamilier, der ender med at kunne prale af flest medaljer over for hinanden, afgøres først i morgen, søndag.

Læs mere om: