7. mar. 2015
Af Karina Didriksen

Kronprinsesse Victoria takker for hilsner til datteren

Kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prinsesse Estelle.
Kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prinsesse Estelle.
Det svenske kongehus
Kronprinsessen og prins Daniel er glade for alle de lykønskninger, prinsesse Estelle modtog på sin treårs fødselsdag i februar.

Den 23. februar kunne prinsesse Estelle fejre sin treårs fødselsdag sammen med sine forældre, men folk verden over ville også være med til at fejre kronprinsesse Victoria og prins Daniels datter.

Derfor modtog kronprinsparret et væld af søde lykønskninger til prinsesse Estelle på hendes fødselsdag.

På kongehusets hjemmeside takker 37-årige kronprinsesse Victoria nu for alle hilsnerne.

Gaver til Estelle

- Vi vil gerne takke varmt og inderligt for alle de hilsner og lykønskninger, vi har modtaget i forbindelse med prinsesse Estelles fødselsdag, skriver kronprinsesse Victoria på kongehusets hjemmeside og fortsætter:

- Der er umuligt for os til at takke alle personligt for de hilsner og gaver, vi har modtaget. Vi sætter pris på den venlighed, I har vist prinsesse Estelle på hendes fødselsdag.

- Kronprinsesse Victoria og prins Daniel, skrev den svenske kronprinsesse til slut.

Læs mere om: