14. maj. 2017
Af Juliane Olsen

Nu får vi snart prinsesse Madeleine at se igen

Prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine.
Foto: All Over
Prinsesse Madeleine kommer hjem til Sverige i forbindelse med fejringen af Sveriges nationaldag den 6. juni.

Den 34-årige prinsesse Madeleine vender snart hjem til Sverige i anledningen af en vigtig dag ifølge Svensk Damtidning.

Det er ikke ofte, prinsessen gæster sit hjemland, men nu vender hun altså tilbage sammen med sin familie i anledningen af Sveriges nationaldag.

- Prinsesse Madeleine kommer hjem til Sverige i forbindelse med nationaldagen, bekræfter det svenske hofs informationschef Margareta Thorgren.

LÆS MERE: Prinsesse Madeleine: Mine tanker går til ofrene og deres familier

Chris O'Neill deltager normalt ikke

Svenskerne plejer da også at få prinsesse Madeleine at se den 6. juni, når hun og resten af den svenske kongefamilie tager fra Stockholms Slot til Skansen.

Prinsesse Madeleines mand Chris O’Neill deltager dog ikke normalt i denne begivenhed, hvor hele den svenske kongefamilie er klædt i nationaldragter.

Sidste år udeblev han fra fejringen, og om han vil deltage i år er endnu uvist, men prinsesse Madeleine har til gengæld hele to opgaver i kalenderen den dag.

Prinsesse Madeleine fejrer kronprinsesse Victoria

På det det svenske kongehus’ hjemmeside står hendes navn indført på listen over fire dage, der alle vedrører fejringen af kronprinsesse Victorias fødselsdag.

Sammen med Chris O’Neill ser vi altså prinsesse Madeleine i selskab med resten af den svenske kongefamilie fredag den 14. juli og 15. juli ved forskellige fejringer.

Til daglig bor prinsesse Madeleine i London, hvor hun ofte ses på gaden sammen med børnene, prins Nicolas og prinsesse Leonore.

Læs mere om: