17. maj. 2015
Af af Marianne Singer

Prins Carl Philip til lysning med sin Sofia

Prinsesse Sofia.
Prinsesse Sofia.
Foto: All Over
Den svenske prins ankom med sin Sofia under armen til deres lysning i Slottskyrkan i Stockholm.

Stemningen var både højtidelig og smuk, da prins Carl Philip og Sofia Hellqvist søndag formiddag blev lyst i Slottskyrkan på Stockholms Slott. Lysning er en offentlig bekendtgørelse af en forestående vielse oplæst i kirken

Parret gik op ad kirkegulvet sammen, og begge havde et lykkeligt med smil på læben.

Uden for regnede og blæste det, men inde i kirken var det dejligt lunt.

For prinsen og hans forlovede var det helt sikkert en helt speciel følelse, fordi det også er i Slottskyrkan, at de siger ja til hinanden den 13. juni.

Nyt billede af parret

Med til højmessegudstjenesten var hele den svenske kongefamilie, kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria med prins Daniel og deres charmerede datter prinsesse Estelle på tre år, og prinsesse Madeleine med sin mand, Chris O'Neill og deres søde datter prinsesse Leonore. Den etårige tumling endte med at blive så træt, at hun faldt i søvn på fars arm.

For første gang blev også Sofias forældre, Erik og Marie Hellqvist, og hendes søstre, Lina og Sara, officielt modtaget af kongen.

Gudstjenesten blev ledt af overhofprædikant Lars-Göran Lönnermark og pastor Michael Bjerkhagen.

Slottskyrkans Vokalensemble og Stråkkvartett var med til at sørge for den vidunderlige stemning under den en time lange gudstjeneste.

Læs mere om: