28. aug. 2014
Af Lisbeth Grube

Prins Carl Philip til søs i to uger uden sin forlovede

Prins Carl Philip.
Prins Carl Philip.
Foto: AOP
Den svenske prins deltager i den internationale flådeøvelse Northern Coasts.

I sidste måned nød prins Carl Philip en afslappende ferie på vandet ud for den franske kyst med sin forlovede, Sofia Hellqvist. Nu er den svenske prins stået til søs i en ganske anden anledning – og denne gang uden sin Sofia.

Ifølge Svensk Damtidning deltager 35-årige Carl Philip nemlig i den stort anlagte flådeøvelse Northern Coasts fra den 26. august til den 11. september. Dermed må prinsen undvære Sofia i godt to uger, mens han passer sine pligter på HMS Carlskrona med en svensk-finsk besætning på 35 personer.

På hoffets hjemmeside fremgår det, at prinsen under flådeøvelsen blandt andet vil være en del af staben, der leder og koordinerer aktiviteterne for cirka 30 underordnede fartøjer. I alt 13 lande deltager i Northern Coasts – heriblandt Danmark, Norge, Tyskland, Belgien og USA.

Læs mere om: