30. jan. 2017
Af Marianne Singer

Prins Daniel går på barsel igen

prins daniel
Prins Daniel.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kort før prins Oscars et-års fødselsdag går prins Daniel på barsel, ligesom han også gjorde, da prinsesse Estelle var lille.

Prins Daniel skabte overskrifter i Sverige, da han som den første mandlige kongelige gik på barsel efter prinsesse Estelles fødsel i 2012.

Og nu gør kronprinsesse Victorias mand det igen.

Kort før prins Oscars et-års fødselsdag den 2. marts vælger prins Daniel igen for en periode jobbet fra for familiens skyld.

LÆS MERE: Kronprinsesse Victoria og prins Daniel mest populære

Fokuserer på familien

- I den nærmeste fremtid kommer prins Daniel til at fokusere på familien og børnene, fortæller hoffets informationschef Margareta Thorgren til Expressen.

Således vil prins Daniels kalender være langt mindre fyldt end normalt.

– Som kongelig har man visse officielle opgaver. Så vidt det er muligt at planlægge kommer prins Daniel til at fokusere på familien og børnene, fortæller Margareta Thorgren endvidere.

Selvfølge at være hjemme med børn

Prins Daniel har tidligere fortalt til Aftonbladet, at det for ham er en selvfølge at bruge tid på børnene.

- Min far var allerede på barsel med mig og min storesøster i begyndelsen af 1970'erne. Så for mig er det helt naturligt at være hjemme med mine børn, lød det blandt andet fra ham dengang.

Læs mere om: