26. aug. 2016
Af Juliane Olsen

Prinsesse Estelle er begyndt at gå til dans

Prinsesse Estelle
Prinsesse Estelle
Foto: Det svenske kongehus
Lille prinsesse Estelle har fået en ny hobby, for hun er nemlig begyndt at danse ifølge en svensk avis.

Den fireårige prinsesse Estelle er kendt for altid at være i vigør, og hendes forældre har allerede afsløret, at den lille pige elsker at røre sig.

Sidste år kunne Svensk Damtidning berette, at prinsessen var begyndt at gå til en blanding af dans og og idræt for børn.

Nu har prinsesse Estelle udvidet sin sportskarriere, for ifølge den svenske avis Expressen er dans hendes nye aktivitet.

LÆS MERE: Prins Daniel: Prinsesse Estelle elsker at danse

Prinsesse Estelle på danseskole i Stockholm

Igennem en periode har prinsesse Estelle gået til dans på danseskolen Base23, der er grundlagt af ballerinaen Anneli Alhanko.

Base23 ligger på Östermalm i Stockholm, og her er prinsesse Estelle med på danseskolens hold under titlen ”BaseKids”, der er for elever i aldersgruppen tre til ti år.

Prinsesse Estelle er aktiv

På holdet får børnene blandt andet undervisning i koreografier og at opsætte dansene på en legende måde.

At prinsesse Estelle er meget aktiv, har vi set ved flere lejligheder, og prins Daniel fortalte om dette under et interview i Almedalen sidste sommer.

Her afslørede den stolte far, at prinsessen kunne lide at bevæge sig i børnehaven, og at børnehavebørnene bevægede sig nærmest hele dagen.

Læs mere om: