27. feb. 2017
Af Juliane Olsen

Prinsesse Madeleine i New York: Se hendes billeder fra arbejdsrejsen

Prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine
Foto: AOP
Endnu en gang viser prinsesse Madeleine glimt fra sit liv på Facebook, og denne gang er det billeder fra hendes besøg i New York.

Den 34-årige prinsesse Madeleine har endnu en gang valgt at dele private billeder fra sit liv med sine mange følgere på Facebook. Denne gang drejer det sig om billeder fra hendes tidligere hjemby New York, som prinsesse Madeleine besøgte i slutningen af sidste uge.

Anledningen til rejsen var et bestyrelsesmøde med World Childhood Foundation New York-afdeling ifølge Svensk Damtidning.

LÆS MERE: Prinsesse Madeleine afløser kronprinsesse Victoria

Generalsekretæren var med

Prinsesse Madeleine er æresmedlem af bestyrelsen, og det var derfor naturligt, at hun skulle deltage.

Selv organisationens generalsekretær Paula Guillet de Monthoux var taget til New York for at være med under mødet.

Prinsesse Madeleine har efterfølgende delt to billeder, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, fra mødet, hvortil der er skrevet en tilhørende tekst:

Prinsesse Madeleine bar nyt design

”Prinsesse Madeleine deltog i Childhood USA-bestyrelsesmøde i New York i denne uge”.

Billederne viser desuden, at prinsesse Madeleine har fået en ny favoritdesigner, for hun bærer her en ny bluse fra russiske Vilshenko.

Et mærke, man også har set hende bære, da hun indviede ”Room for children” i London, og modellen, der har en værdi af 4800 kroner, hedder Floral embrodery blouse.

Læs mere om: