28. jan. 2016
Af Marianne Singer

Prinsesse Sofia fulgtes med holocaust-overlever

prinsesse sofia
Prinsesse Sofia.
Foto: AOP
Stemningen var højtidelig, da prinsesse Sofia deltog i en mindehøjtidelighed for ofre af holocaust med en af dem, som overlevede.

Med et fast tag i prinsesse Sofias hånd fulgtes Hédi Fried onsdag til mindehøjtideligheden for holocaust-ofre i Stora Synagogan i det centrale Stockholm.

Den 91-årige forfatter og psykolog, som oprindelig kommer fra Rumænien, overlevede både Auschwitz og Bergen-Belsen og kom til Sverige i juli 1945.

Mange millioner andre overlevede ikke, og det var dem, som blev mindet under gudstjenesten i Stockholms største synagoge.

SE VIDEO: Prinsesse Sofia og prins Carl Philips skønne dage i Värmland

Prinsesse Sofia lyttede til korsang

Undervejs optrådte de klassiske musikere Semmy Stahlhammer, Isabel Blommé, Peter Bothén og koret Renanot under ledelse af Isidoro Abramowicz.

Den 27. januar er den internationale mindedag for Holocaust-ofrene - samme dag, som koncentrationslejren Auschwitz blev befriet.

Siden 1999 har det været en mindedag i Sverige.

Læs mere om: