23. mar. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip: Vi venter barn

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/170323_princefamily_carlphilipsofiaalexander_royalcourtswe_2.jpg
Foto: Kungahuset.se
Sverige jubler sammen med prinsesse Sofia og prins Carl Philip, der venter deres andet barn. Det betyder, at deres søn prins Alexander bliver storebror til september.

Sveriges prinsesse Sofia, 32, er gravid, og nu kan hun og prins Carl Philip, 37, for alvor begynde at glæde sig til at få deres barn nummer to.

Sofia er lidt over 12 uger henne og forventes at have termin til efteråret. Sandsynligvis i september. Det var det svenske kongehus' hjemmeside Kungahuset.se, som kom med nyheden i dag.

En fantastisk nyhed

– Det er jo en glædelig nyhed, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia venter deres andet barn, siger hoffets informationschef Margareta Thorgren ifølge avisen Expressen. Thorgren forfattede pressemeddelsens, som i dag, torsdag, blev sendt ud. - Prins Carl Philip og prrinsesse Sofia venter barn, lyder beskeden i sin essens.

SE BILLEDERNE: Gravide prinsesse Sofia stråler af lykke

International jubel

Nu jubler svenskerne for alvor, men faktisk er der ifølge Expressen TV indløbet lykønskninger fra hele verden til den royale svenske duo Sofia og Carl Philip, som i foråret 2016 fik deres første barn prins Alexander. Den gravide prinsesse har det godt og har ifølge hoffet termin i september.

Sofia og Carl Philip er glade

- Vi er glade for at kunne meddele, at vi venter barn, en søskende til prins Alexander. Vi ser frem til at byde en lille ny velkommen til vores familie, lyder det fra prinsesse Sofia og prins Carl Philip i pressemeddelesen fra Kungehuset.se. Selvom prinseparret nu skal koncentrere sig om familieforøgelsen, ventes de ikke at skrue ned for arbejdsaktiviterene allerede i foråret, så der bliver rig lejlighed til at møde Sofia og Carl Philip, når de er på officielle opgaver i løbet af de næste par måneder.

Læs mere om: