Prinsesse Sofias familie på besøg i Stockholm

Prins Alexander, prins Carl Philip og prinsesse Sofia

Prins Alexander, prins Carl Philip og prinseesse Sofia

Foto: AOP

Det er snart en måned siden, at prins Gabriel kom til verden, og i denne weekend fik prinseparret besøg af prinsesse Sofias familie.

Torsdag, 28. september 2017 - af Juliane Olsen

Prins Carl Philip og prinsesse Sofias søn, prins Gabriel, kom til verdenen for snart en måned siden, og i denne weekend fik prinseparret besøg af prinsesse Sofias familie.

Familien stammer fra Älvdalen, og prinsesse Sofias far, Erik, og hendes søster, Lina, fulgtes med prinsessen på en hyggelig søndagstur ifølge Svensk Damtidning.

Den gik til Stockholm-bydelen Gärdet, hvor den store Forsvarsdagen fandt sted, og det virkede som en hyggelig udflugt for den lille familie.

Søndagsturen var hyggelig

Lille prins Alexander var også med, og det er første gang, prinsesse Sofia viser sig i offentligheden, siden prins Gabriel blev født den 31. august.

- Vi bor jo i nærheden, og for os har det været en meget hyggelig søndagstur, sagde prinsesse Sofia til soldaterne.

Prinseparret flyttede ind på Villa Solbacken på Kungliga Djurgården lige inden sommeren, og nu bor de altså tæt på de hyggelige grønne områder ved Gärdet.

Prins Gabriels dåb bliver historisk

Det blev mandag afsløret, at prins Gabriel skal døbes i Drottningholms Slotskirke den 1. december.

Dåben bliver historisk, for prins Gabriel er dog den første, der bliver fejret med en vinterdåb i Drottningholms Slotskirke, hvor prins Bertil og prinsesse Lilian i sin tid blev gift.