3. okt. 2016
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Prinsesse Madeleines private pletskud med prinsesse Leonore

Prinsesse Madeleine og prinsesse Leonore
Prinsesse Madeleine og prinsesse Leonore
Foto: AOP
Efteråret er kommet, og dermed har prinsesse Madeleine også valgt at dele endnu et privat billede af prinsesse Leonore.

Søndag valgte 34-årige prinsesse Madeleine at markere efterårets indtog med et privat billede af toårige prinsesse Leonore.

Billedet, som hun har delt på Facebook med teksten: ”Efteråret er kommet”, og som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, er ganske bedårende.

Det viser den lille prinsesse omringet af efterårsblade i, hvad der umiddelbart ligner en park i London.

LÆS MERE: Prinsesse Madeleine inviterede lille Enna indenfor på slottet

Prinsesse Madeleine vil undgå paparazzi

At dele private billeder på de sociale medier er blevet lidt af en strategi for prinsesse Madeleine. Hun gør det blandt andet for at nedsætte risikoen for at blive udsat for paparazzi-fotografer.

Ved selv at lægge billeder ud af sine børn, prøver prinsesse Madeleine på den måde at mætte markedet.

Et indblik i familiens liv

Ud over det vil hun med billederne på Facebook gerne give folk et indblik i hendes og familiens liv.

Det har prinsesse Madeleine selv tidligere fortalt i et interview med den amerikanske udgave af magasinet People.

Hendes efterårsbillede af prinsesse Leonore har i skrivende stund fået 46.000 synes godt om-tilkendegivelser og 383 delinger.

Læs mere om: