21. maj. 2015
Af Juliane Olsen

Sofia Hellqvist: Prins Carl Philip er min bedste ven

Sofia Hellqvist
Sofia Hellqvist siger i et TV-interview, at hun anser prins Carl Philip for at være sin bedste ven.
Foto: AOP
Prins Carl Philips forlovede Sofia Hellqvist siger i et nyt TV-interview, at hun anser prins Carl Philip for at være sin bedste ven.

Den 30-årige Sofia Hellqvist skal den 13. juni giftes med den svenske prins Carl Philip ved et storstilet bryllup i Stockholm.

På forhånd har svensk TV4 fået mulighed for at interviewe parret om deres kærlighed, og give seerne et indblik i deres forhold til hinanden.

- Carl Philip er også min bedste ven. Han er den, jeg taler mest med, han er meget klog, og jeg føler mig meget tryg ved ham, siger Sofia Hellqvist i interviewet ifølge svenskdam.se.

Prins Carl Philip er afslappet

Under interviewet viser prins Carl Philip en meget afslappet side af sig selv, og kærligheden lyser ud af parret, men det står altså også klart, at deres relation bygger på mere end bare det.

Den timelange TV-dokumenter om prins Carl Philip og Sofia Hellqvist bliver sendt på svensk TV4 den 1. og 8. juni klokken 20:00.

Læs mere om: