30. apr. 2017
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Kong Carl Gustaf fylder 71 år

kong carl gustaf
Kong Carl Gustaf sammen med dronning Silvia.
Foto: AOP
Den svenske konge bliver traditionen tro hyldet med pomp og pragt, når han søndag fejrer sin fødselsdag i Stockholm.

Der er lagt op til en dejlig folkefest med deltagelse af flere af medlemmer af den svenske kongefamilie, når kong Carl Gustaf søndag fejrer sin 71-års fødselsdag.

Med til at fejre kong Carl Gustaf på den store dag er dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prins Daniel samt prins Carl Philip med sin hustru, prinsesse Sofia.

Masser af musik og march

Og bliver det som i de forgående år, vil der også være kongelige børn tilstede, når den svenske konge inviterer til fest i den ydre slotsgård på det kongelige slot i Stockholm.

Fødselsdagsprogrammet begynder allerede ved middagstid, når de forskellige militære musikkorps marcherer ind og spiller musik for de mange fremmødte tilskuere og de svenske kongelige.

Det er også et fast indslag, at kong Carl Gustaf modtager blomster fra søde børn og sammen med sine nærmeste vinker fra Ordenssalarnas vindue.

Fætter til dronning Margrethe

Kong Carl Gustaf blev udråbt til Sveriges konge i 1973 efter, at hans farfar, Gustav VI Adolf, døde.

Dronning Margrethe er kusine til kong Carl Gustaf, og den svenske og danske kongefamilie har altid haft et nært forhold.

SE BILLEDET: Kong Carl Gustaf samlede sine søstre

Læs mere om: