3. feb. 2017
Af Marianne Singer

VIDEO: Prins Carl Philip nød svenske lækkerier

Prins Carl Philip tog for sig af retterne, da han var æresjurymedlem ved finalen af Årets Kock 2017 i Malmø Arena.

De første småretter blev serveret for prins Carl Philip kl. 13.10, og derefter fortsatte lækkerierne med at blive sat på det kongelige bord i Malmø Arena de næste to timer.

Undervejs kunne prins Carl Philip som æresjurymedlem ved finalen af Årets Kock nyde hele 40 småretter og otte delikate hovedretter med hovedingrediensen skånsk fasan.

SE BILLEDERNE: Prins Alexanders første halve år

Varmt kram fra prins Carl Philip

Prins Carl Philip er protektor for Årets Kock 2017, der hylder svenske kokke og deres færdigheder.

Og det var da også med store smil og et varmt kram, at prins Carl Philip sidst på eftermiddagen overrakte førstepræmien til vinderen Johan Backeus fra den eksklusive restaurant og det gastronomiske mødested Aveqia i Stockholm.

Flere lækkerier

Aftenens sluttede på fornem vis med prins Carl Philip og mange brancherelaterede gæster på den røde løber.

Derefter ventede en udsøgt middag til både den kongelige æresgæst og de mange kokke, der var kommet fra nær og fjern for at fejre med.

Læs mere om: