Wikipedia vrede over Kates bryllupskjole
Flere af redaktørerne bag Wikipedia er vrede over, at hertuginde Catherines bryllupskjole har fået sin egen side på online-leksikonet.
Hertuginde Catherines bryllupskjole er uden tvivl en af de mest ikoniske kjoler i nyere tid, men er den vigtig nok til at få sin egen side på Wikipedia? Ifølge flere af Wikipedias redaktører er bryllupskjolen 'triviel' og 'helt sikkert ikke bemærkelsesværdi nok til at være på Wikipedia'.
- Denne artikel er nok noget af det laveste, Wikipedia nogensinde har udgivet, skriver en redaktør, der går under navnet Attilios, på Wikipedias egne debatsider.
En anden redaktør kaldet Alensha deler også ud af sin ironiske kritik.
- Skal der så også være en artikel om hendes sko?
På trods af kritikken, meddelte Wikipedias medstifter Jimmy Wales i sidste uge på den årlige Wikimania konference i Washington DC, at han har godkendt siden.
Hertuginde Kates bryllupskjole er sammensat af det bedste fra tidligere royale bryllupskjoler. Se hvilke på ELLE.dk
En vigtig modegenstand
Hans beslutning kommer som en glædelig nyhed for modetilhængere såvel som royalister, siger kulturekspert Eloise Parker.
- Hertuginde Kates kjole blev den mest omtalte brudekjole i historien takket være sociale medier, og dens historiske værdi og indflydelse på modebranchen bør ikke undervurderes. Mode kan virke useriøst, men det er en industri, der er milliarder værd, siger hun.
Kjolen vakte stor opmærksomhed i modeverdenen, men den har også taget befolkningen med storm. Flere end 600.000 mennesker besøgte dronningens bopæl i London sidste år, hvor kjolen var udstillet. Et besøgstal, der trumfer den tidligere rekord fra 1994 på 420.000.
Se billedserien af Kate Middleton på sin bryllupsdag i april sidste år på billedbladet.dk
Kilde: Dailymail.co.uk
Prinsesse Marie - En moden prinsesse
Billeder: Se prinsesse Maries mange forskellige frakker
Billedportræt: Marie - Danmarks alsidige prinsesse
Se prinsesse Maries flotte kjoler
Marie og Mary - Kongelige svigerinder i glad farver












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-sandaler-stort.jpg)




