10. apr. 2013
Af af Pernille Lewinsky Kofoed & Elisabeth Wille, SØNDAG, Aller Media

Livsstil - 7 klassiske symptomer på overgangsalder

Livsstil overgangsalder
Foto: AOP
Begynder din krop at opføre sig anderledes, så kan det være, at det er din overgangsalder, der har ramt dig. Her får du syv klassiske symptomer på overgangsalder.

Overgangsalder er for mange lig med hedeture, humørsvingninger og udeblivende menstruationer.

Men hvad er det egentlig der sker i kroppen og med kroppen, når det pludselig er blevet tid til overgangsalder.

Her får du 7 klassiske symptomer på overgangsalder

1. symptom på overgangsalder: Hedeture

Udsvinget i østrogenet kan give problemer med hedeture, pludselig varme, voldsom rødme i ansigtet, på halsen og brystet og nattesved.

2. symptom på overgangsalder: Hovedpine

I takt med hormonudsvingene kan du få hovedpine, svimmelhed eller migræne.

3. symptom på overgangsalder: Humørsvingninger

En del oplever, at humøret og energien svinger. Man kan have lettere til gråd eller være mere træt.

4. symptom på overgangsalder: Smerter i leddene...

... og svagere knogler som følge af, at knoglerne har en tendens til at afkalke.

5. symptom på overgangsalder: Vægtstigning

Da forbrændingen nedsættes, tager nogle lettere på, og fedtet sætter sig mere om taljen og maven end på hofter og lår.

6. symptom på overgangsalder: Smerter ved sex

Da slimhinderne producerer mindre fugt, bliver skeden mindre elastisk og mere tør, og det kan give gener i forbindelse med sex.

7. symptom på overgangsalder: Dårlig søvn

Når østrogenet forsvinder, ændres søvnmønstret for en del. De sover lettere, har svært ved at falde i søvn eller sove igennem. Ofte skyldes de hyppige opvågninger hedeture.

LÆS OGSÅ: Kost kan mindske symptomerne på overgangsalder. På soendag.dk får du to opskrifter på hormonvenlig mad

LÆS OGSÅ: Vil du gerne undgå hormoner i forbindelse med overgangsalderen. På soendag.dk får du 8 alternativer til hormoner

Læs mere om: