2. feb. 2013
Af af Juliane Olsen, Newsdesk, Aller Media

Livsstil - Sådan får du en smuk vinterhud

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2013/livsstil-vinterhud-aop.jpg
Gode råd kan være dyre, når vinteren sætter ind mod din hud. Få guiden til at holde din hud ved lige i den kolde årstid.

Du er nok ikke den eneste som lige nu oplever, at huden skriger på fugt i det kolde vejr, og at julens ædegilder også er gledet en smule med ind i januar, hvilket ikke ligefrem gør det bedste for din hud. Hudplejeeksperten Alexandra Wagner, der er indehaver af klinikken Abbot Kinney Blvd. i Californien, har mangeårig erfaring med at gøre de kendte fra Hollywood i tip-top skønheds-tilstand, og hun deler her ud af sine gode råd til vinterhud.

- Juletiden kan slide på din hud. Det kolde vejr kombineret med indendørs-varme kan gøre vores hud supertør og provokere den til at overproducere olie til at kompensere for tørheden og dermed gøre, at huden efterhånden slår ud, siger Alexandra Wagner, der er kendt for at have skabt produktet Signature Facial, til RadarOnline.com.

Sådan skal du behandle din vinterhud:

Få en ansigtsbehandling. Hvis din hud virkelig er ude af balance, kan du forkæle dig selv med en god ansigtsbehandling, så du hurtigere får en sundere ansigtsfarve.

Rens. Husk at vaske din hud - især lige inden sengetid og tag din make-up af. Din hud har det bedst med at kunne ånde om natten.

Exfolier. Skrub din hud 2-3 om ugen. Vores døde hudceller ophober sig mere igennem vintermånederne på grund af den tørre, kolde luft og den tørre indendørs-varme. At exfoliere er vigtigt for, at fugten kan trænge ind og nære ansigtshuden, og at cremen ikke bare lægger sig som en hinde over huden.

Fugt. Brug fugtighedscreme hver dag og brug en fugtmaske en gang om ugen. Masken er mest effektiv for huden, når du bruger den lige efter, du har exfolieret, fordi det nærer den friske hud.

Tag kosttilskud. Få din indre glød frem og skyld julens ædegilder ud ved at tage Omega-olier, som kan smøre din hud indefra og spis multi-vitaminer. Tilskud nedbrydes hurtigere og bedre end vitaminer. Vi har alle brug for D-vitamin om vinteren, men husk stadig at få nok B-vitamin.

Spis ekstra frugt og grønt. Drik grøn juice og masser af vand.

Få nok søvn. Når din krop får lov at hvile, vil dit ansigt takke dig, og når vi føler os udhvilede, ser vores hud automatisk bedre ud.

Undgå alkohol. Alkohol dehydrerer vores hud og ælder os, så at undgå det ekstra indtag vil hjælpe på fugtighedsbalancen.

Undgå saltet mad. Vi kan helt sikkert alle tilslutte os at have spist lidt for meget i julen, men den ekstra oppustethed kan blive mindsket ved at undgå indtag af salt.

Motionér. At træne mindsker ikke kun stress, som hindrer sandsynligheden for, at du slår ud, men det får også blod, ilt og næringsstoffer op til hudens overflade, hvilket er godt for kredsløbet og giver os en naturlig glød samtidig med, at vi føles os godt tilpasse.

Lad være med at stresse. Det er vigtigt at holde fokus på at droppe stressfaktoren. Det mørbanker os og får os til at se trætte ud og føle os lige så. Prøv at gøre en ting for dig selv, der holder dit fokus på, at du skal slappe af. Tag et bad, meditér, stræk ud, lav et sundt måltid mad, leg med dit kæledyr, gå en tur, gå udenfor eller noget andet, der gør dig glad. Hold dig selv oppe på, at du skal gøre det hver dag. Når du balancerer dit stressniveau, vil det vise sig i dit ansigt. Når du føler dig mere afslappet, så vil folk fortælle dig, hvor godt du ser ud, og du vil føle det samtidig.

Brug solcreme. Glem ikke at beskytte din hud mod solens stråler - selv i vintermånederne.

LÆS OGSÅ: Er du i tvivl om, hvordan du får din ansigtscreme til at virke optimalt? På q.dk kan du få fire gode tips til at få det bedste ud af din creme.

LÆS OGSÅ: Ved du, hvad du skal spise for at få en smuk hud? Læs om madvarerne på udeoghjemme.dk