26. aug. 2010
Af af Annemette Krakau

Annemette Krakau: BILLED-BLADET beklager!

Annemette Krakau
Annemette Krakau
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Chefredaktøren på BILLED-BLADET beklager over for læserne.

BILLED-BLADET har i denne uge en stor reportage, der handler om prins Nikolaos' og Tatiana Blatniks bryllup.

Vielsen fandt sted onsdag aften, og BILLED-BLADETs reporterhold har været til stede på bryllupsøen Spetses flere dage forud for begivenheden, og vi har masser af nye billeder fra Grækenland.

Imidlertid fandt selve vielsen sted efter BILLED-BLADETs deadline, og vi har derfor skrevet reportagen om bryllupsfesten ud fra vores kildeoplysninger, og vi gengiver - helt efter normal praksis - en forventet gæsteliste hvorpå kronprinsesse Mary og prinsesse Marie står. Men vi skriver hele reportagen i datid, hvilket set i bakspejlet lyder fjollet og er forkert. Det beklager jeg.

Det var bl.a. også forventet, at Norges kronprinsesse Mette-Marit ville deltage, hvilket vi skriver, at hun gjorde. Men kronprinsesse Mette-Marit meldte afbud efter BILLED-BLADETs deadline. Dette er rigtig ærgerligt og en dum fejl at begå.

Jeg beklager alle artiklens fejl og forsikrer om, at vi har lært af dette på redaktionen.

Vi håber, at vores trofaste læsere vil tilgive os.

Annemette Krakau,
Chefredaktør
BILLED-BLADET

Læs mere om: