4. jan. 2011
Af af Preben Petersen

BILLED-BLADETs hofreporter tog fusen på Mikkel Beha

Mikkel Beha Erichsen og Katrine Hertz Mortensen er forbløffede over BILLED-BLADETs Trine Larsens pludselige afsløring.
Mikkel Beha Erichsen og Katrine Hertz Mortensen er forbløffede over BILLED-BLADETs Trine Larsens pludselige afsløring.
Fra Go'Morgen Danmarks hjemmeside
BILLED-BLADETs kongelige reporter var lidt mere morgenfrisk end Go'Morgen-værten, der knap troede sine egne ører.

Værten på Go'Morgen Danmark, Mikkel Beha Erichsen, kan ikke løbe fra, at BILLED-BLADETs Trine Larsen gav ham et lille morgenschok, da hun gæstede TV-studiet for at fortælle om den forestående tvillingefødsel.

Mens alt åndede fred og ro, fortalte Trine Larsen pludselig, at hun godt kender kønnene på kronprinsparrets kommende tvillinger. Mikkel Beha Erichsens øjne var et kort øjeblik ved at trille ud af hovedet på ham, og han udbrød: "GØR DU?"

Trine Larsen fik dog hurtigt ro på situationen med et afvæbnende smil.

- Sådan noget må du ikke sige, Trine, lød det fra Mikkel Beha Erichsen, da det gik op for ham, at han ikke kunne få mere ud af BILLED-BLADETs journalist.

- Jeg ved egentlig ikke, hvad der gik af mig. Jeg ville bare have lidt gang i den. Jeg håber, at Mikkel er ok igen, sagde Trine Larsen efterfølgende med et smil.

Læs mere om: