28. jan. 2013
Af af BILLED-BLADET

D’Angleterre genåbner med Danmarks største TV-fest

BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau
BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
BILLED-BLADETS traditionsrige TV-GULD-fest, der er blevet afholdt siden 1989, er tilbage på det ny-renoverede hotel.

BILLED-BLADETs traditionsrige TV-GULD-fest, der er blevet afholdt siden 1989, er traditionen tro tilbage på D'Angleterre den 3. maj i år efter en afstikker til Odd Fellow Palæet. TV-GULD-festen bliver dermed den første store begivenhed, der bliver afholdt i de eksklusive omgivelser i det ny-renoverede D'Angleterre.

BILLED-BLADETs TV-GULD, hvor hele den danske TV-branche deltager, uddeles den 3. maj 2013 ved en eksklusiv gallafest i det ny-renoverede D'Angleterre i København, der åbner den 1. maj. Her bliver det afsløret, hvem der bliver årets kvindelige TV-vært, årets mandlige TV-vært, årets stjerneskud og årets TV-program. Derudover uddeles også en af landets største TV-priser på 100.000 kroner for årets bedste TV-dokumentar.

BILLED-BLADETs TV-GULD er blevet uddelt siden 1989 og bliver i TV-branchen betragtet som en af årets vigtigste begivenheder, da det er læserne og TV-seerne, og ikke et brancheudvalgt dommerpanel, der vælger vinderne. Med undtagelse af sidste år, hvor D'Angleterre var lukket på grund af ombygningen, er prisuddelingen siden 1989 blevet afholdt i det berømte og historiske hotel.

- Jeg har altid store forventninger til BILLED-BLADETs TV-GULD-fest, men i år bliver noget helt særligt. D'Angleterre og BILLED-BLADET har en lang traditionsrig historie sammen, og jeg betragter det som en stor ære, at vi, og resten af den danske TV-branche, bliver nogle af de første til at opleve det nye storslåede D'Angleterre. Jeg kan love, at det bliver et brag af en gallafest, og at vi traditionen tro har en overraskelse eller to i ærmet, fortæller BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau.

Afstemningen om BILLED-BLADETS TV-GULD-priser finder sted om kort tid.

De vandt BILLED-BLADETs TV-GULD sidste år:

  • Årets kvindelige TV-vært: Louise Wolff (DR)
  • Årets mandlige TV-vært: Mikkel Beha Erichsen (TV 2)
  • Årets Stjerneskud: Ane Cortzen (DR2)
  • Årets TV-program: Borgen (DR)
  • Årets dokumentarpris: Armadillo (TV 2), instruktør Janus Metz
  • Årets særpris: Morten Spiegelhauer, Operation X (TV 2)

Læs mere om: