14. okt. 2025
Af Lærke Valentin

Dejlig nyhed: Prins Abdul Mateen venter sit første barn

Prins Abdul Mateen skal være far for første gang, men har holdt informationerne tæt ind til kroppen. 
Prins Abdul Mateen skal være far for første gang, men har holdt informationerne tæt ind til kroppen.
Foto: Rungroj Yongrit/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Prinsen og hans hustru venter deres første barn – men den lille vil ikke være blandt de første i køen til tronen.

Prins Abdul Mateen af Brunei skal snart indtage en helt ny rolle – nemlig som far for sit første barn.

Prinsen har netop afsløret på Instagram, at han og hustruen, Anisha Rosnah, venter deres første barn sammen. Det gør han ved at dele et billede af parret med teksten:

Abonnement på BILLED-BLADET

– And then there were 3.

Oversat til dansk betyder det, at ”der nu er tre”, og henviser dermed til, at der ligger en lille en i Anishas mave.

Parret blev gift i januar 2024 ved et overdådigt 10-dages bryllup i Brunei, som fik stor omtale i diverse medier. Parret havde været sammen i flere år, inden brylluppet fandt sted - og nu er der altså også en baby på vej.

Annonce

Prins Abdul Mateen er søn af sultan Hassanal Bolkiah og hans tidligere hustru, Puan Hajah Mariam binti Haji Abdul Aziz. Selvom han er en del af sultanfamilien, er der dog langt op til at blive den næste i arverækkefølgen.

Prince Abdul Mateen (L) and Yang Mulia Anisha Rosnah sit during their wedding reception at Istana Nurul Iman in Brunei's capital Bandar Seri Begawan on January 14, 2024. Lavish celebrations for the wedding of Brunei's Prince Abdul Mateen and his wife reached a climax on January 14 with a glittering ceremony attended by government leaders and blue-blooded guests from Asia and the Middle East. (Photo by IQBAL DATO HJ SELAMAT / AFP)
Prins Abdul Mateen og Anisha Roshnah blev gift i januar 2024 til et spektakulært bryllup, der varede over en uge.
Foto: Iqbal Dato Hj Selamat/AFP/Ritzau Scanpix

Prinsen er nemlig sultanens tiende barn og står derfor ikke ligefrem forrest i køen til at arve tronen. Det gør han kommende barn dermed heller ikke, men familien har heldigvis fundet en anden levevej.

Annonce

Til daglig arbejder prins Abdul Mateen som helikopterpilot i Bruneis flyvevåben, hvor han har rang af major.

Nu venter der et nyt og spændende eventyr for den prinsen og hans hustru.

Prins Abdul Mateen afslører hverken en terminsdato eller kønnet på det kommende familiemedlem, så vi må vente i spænding på flere detaljer.

Brunei ligger på øen Borneo i Sydøstasien

Mere om: