30. sep. 2012
Af af Annelise Weimann
Hjertegalla slog imponerende indsamlings-rekord
De to chefredaktører Annette Kokholm og Annemette Krakau gav en aktiv hånd med i callcenteret under "Hjertegalla" i Aller Huset.
Foto: Birger Storm
Det var lidt af en sensation, at det lykkedes at samle næsten 20 millioner kroner ind, da der lørdag aften var ”Hjertegalla” i Aller Huset i København.
Sidste år nåede indsamlingen op på godt 8 millioner kroner, så det var mere end en fordobling i år.
En lang række kendte optrådte på scenen, og i callcenteret, hvor de store pengebeløb kom ind, sad blandt andre BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau og Familie Journalens chefredaktør Annette Kokholm.
Blandt gæsterne var Keld og Hilda Heick, Peter Schmeichel, Lisbet Dahl, Kaya Brüel, Peter Belli og Lars Lilholt, og sammen med mange andre skabte de den gode stemning, der endte med det flotte indsamlingsresultat.
Få meget mere om det store indsamlings-show i BILLED-BLADET på torsdag.