21. feb. 2011
Af af Preben Petersen

Stor ros til BILLED-BLADETs chefredaktør

Annemette Krakau
Annemette Krakau
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Modemagasinet ELLE kårer 10 kvinder, der gør os stolte af at være danskere. Annemette Krakau er en af dem.

BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau er i fornemt selskab i den udgave af modemagasinet ELLE, der er på gaden nu. ELLE har udpeget ti kvinder, der præcis den star quality, der gør, at Danmark har noget at byde på. De ti kvinder repræsenterer ti kategorier som sport, musik eller medier.

I mediekategorien har magasinet vurderet, at Annemette Krakau skiller sig ud. Begrundelsen lyder:

"Annemette er først og fremmest en stærk, respekteret og karismatisk kvindelig topleder. Hun er en ildsjæl, der brænder for sit fagområde, og hun har en helt enorm stor betydning for det danske mediebillede i den forstand, at hun er øverste kvinde for et blad, der jo nærmest har patent på alt, der omhandler mennesker med blåt blod i årerne.

Som chefredaktør har hun formået at drive BILLED-BLADET frem til at være et af Danmarks største ugeblade og givet BILLED-BLADET en position, et ry og et omdømme som bladet, hvor de kendte udleverer mere af sig selv, fordi de ved, at nyhederne bliver serveret for læserne ærligt og ordentligt.

Som topprofessionel journalist med et stort personligt netværk, har hun gang på gang sikret BILLED-BLADET de gode nyheder før alle andre medier og lever på alle måder op til bladets slogan om at 'Lidt kongelig har man da lov at være'.

Hun er med til at sørge for, at ordet 'Monarki' fortsat er positivt ladet, og med sine altid smilende øjne toner hun gerne frem på skærmen ved royale begivenheder af enhver karakter. Sammen med BILLED-BLADET samler hun danskerne om vores alle sammens yndlingsfamilie, og derfor er hendes indsats også interessant som sociologisk fænomen.

Annemettes dedikation er grænseløs, hun sover med sin telefon i hånden, når der er optræk til royale begivenheder. Den form for engagement er absolut beundringsværdig."

Læs mere om: