7. dec. 2019
Af Emilie Jepsen

TILLYKKE: Hollands kronprinsesse Catharina-Amalia fylder 16 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/top_18.jpg
Foto: MEGA
Den fremtidige dronning af Holland, kronprinsesse Catharina-Amalia, kan i dag fejre sin 16-års fødselsdag.

I dag bliver der sunget fødselsdagssang i Holland, for den unge tronarving, kronprinsesse Catharina-Amalia fylder 16 år.

Den unge prinsesse elsker selv at synge og spille klaver, så måske hun stemmer i, når der skal synges.

Fremtidig dronning

Kronprinsessens far, kong Willem-Alexander, overtog tronen efter sin mor, den nuværende prinsesse Beatrix tilbage i 2013.

Når han engang om forhåbentligt mange år går bort eller abdicerer, får Holland igen en dronning.

Sådan skal hun fejres

Kronprinsessens mor, dronning Maxima, har tidligere fortalt til RTL Boulevard, at der ikke bliver en stor fest for datteren i denne omgang.

Den helt store fejring sker nok først, når Catharina-Amalia fylder 18 år om to år og dermed bliver myndig.

https://imgix.billedbladet.dk/den_hollandske_kongefamilie_inde_i_artiklen.jpg
Foto: MEGA

Dronning Maxima fortalte i samme anledning, at hun helt sikkert vil nyde de næste par år, mens hendes ældste datter stadig bor hjemme.

Læs mere om: