Horoskoper

Velkommen til BILLED-BLADETs horoskoper

Her er dagens horoskop og en beskrivelse af dit stjernetegn. Se også hvordan din uge, måned eller hele året bliver for netop dit stjernetegn.


Krebs

Årshoroskop

2019


Året som helhed

Din hverdag kan komme til at fungere på en ny og mere spændende måde. Det er ikke de små ting, der betyder noget, og du hænger dig ikke i bagateller. Selv om du til tider kan have travlt, er det med aktiviteter du interesserer dig for og som gør dig glad. Det får tiden til at flyve afsted. Du kan opleve forbedring i helbred og fysisk velvære. Dit gode humør kan have en afsmittende virkning, men det kan også være fysisk velvære, der giver overskuddet. Med dit overskud følger også nye interesser. Du engagerer dig i nye fællesskaber, fordi du er nysgerrig, og de beriger dig på kontakt med andre. Hold et godt øje med tilbuddene i det lokale foreningsliv! Særligt i slutningen af året er du i den grad disponeret for at møde nye og spændende mennesker. Det kan udvide din omgangskreds ganske betydeligt. 

Job

Der kan være sket væsentlige forandringer i dit job, og dem kan der komme flere af de første to måneder af året. Det kan netop være et nyt job eller andre opgaver, der gør, at din arbejdsglæde vokser. Der er en anden sidegevinst nemlig den, at du er langt mere engageret og effektiv i dit arbejde. Der er gode muligheder for at udvikle dig i jobbet, og er du heldig, kan det ske via rejseaktivitet eller uddannelse i udlandet. Kommunikativt står du særlig stærkt fra sidst i august til midten af september. Det er evner og talenter, du også kan gøre brug af i din karriere. 

Kærlighed

Det ser ud til, at du kan være ret tilfreds med dit kærlighedsliv. Du kan finde dig tilrette både som single, men også i et etableret parforhold. Både sol- og måneformørkelserne i juli sker netop i dit tegn, og det kan få dig til at træffe vigtige personlige beslutninger. Det kan sagtens have med dit parforhold eller mangel på samme at gøre. Dit singleliv kan du bytte ud med parforholdet. Det kan ske fra sommeren, men også sidst på året. Fra december er det nemlig lykken at være to.

Årets muligheder

Både det gode humør og helbred er med dig.

Astrolog Brian Teglgaard


Om stjernetegnet

Krebsen kaldes for kærnefamiliebegrebets stjernetegn, og derfor har familieliv, børn, og omsorg for andre en stor plads hos en Krebs. Det er vandtegn, som symboliserer følelser, og sårbarhed. Også omgivelser i forbindelse med vand er særlig attraktiv for en Krebs, såsom at bo ved vand, at sejle, svømme, dykke m.v. Til sidst, men ikke mindst, så holder krebsen af alle slags traditioner.