Horoskop løve

Løve

23. juli - 22. august
Astrolog Brian Teglgaard

Dagshoroskop

Du kan have udgifter i forbindelse med julen, som du afholder nu. De udgifter, du har planlagt, giver ingen bekymring, men det gør til gengæld en uventet en af slagsen.  

Dagshoroskop

27. november 2020

Du kan have udgifter i forbindelse med julen, som du afholder nu. De udgifter, du har planlagt, giver ingen bekymring, men det gør til gengæld en uventet en af slagsen.  

Ugehoroskop

27. november 2020

Fra ugens start er du veloplagt og i godt humør. Du kan også være en smule eventyrlysten. Her hjælper det, hvis du kan få lokket et familiemedlem med ud til nogle særlige oplevelser. Hvis restriktioner lægger en dæmper på aktiviteter i det offentlig rum, kan det være juleforberedelserne, du kan hygge dig med. Inddrag de mindste for på den måde at gøre forberedelserne til en leg.

Månedshoroskop

27. november 2020

Kommunikationen sætter dig på noget af en prøve i de første dage af november. Dine intentioner er gode, men du trænger ikke igennem. Forsøg igen den 9. og gerne med samme budskab. Hele situationen giver dig noget at tænke over og en mulighed for selvudvikling. Midt på måneden får du mulighed for at omlægge din hverdag i en mere gunstig retning. Det har stor indflydelse på humøret og dit fysiske velvære.

Årshoroskop

27. november 2020

Året som helhed

Er tingene kommet let til dig i 2019, må du indstille dig på, at du i det kommende år må arbejde mere for at opnå, hvad du gerne vil. Det lyder måske hårdere end det er, for du kan sagtens have det sjovt undervejs. Faktisk kan du få en sjovere hverdag, hvis du er opmærksom på, hvad der skal til. Sørg for, at din fritid ikke smuldrer imellem hænderne på dig, men brug den på en måde, der er til gavn for dig selv. Det er ikke alle dine nytårsforsætter, der er holdbare, så sørg for så hurtigt som muligt at gøre op med det, der ikke er realistisk. Tiltag, der har til mål at fremme motion og sundhed, kan du tage i januar, og dem bør du holde fast ved. Du vil hurtig blive afhængig af sådanne tiltag.   

Job

Sikkerheden i dit job er mindre end du normalt foretrækker. Det kan enten være, fordi du selv giver slip, eller fordi arbejdspladsen skal igennem større forandringer. Året tyder dog ikke på, at du får mindre at lave. Særligt fra midten af februar til slutningen af marts er en krævende tid. Har du mulighed for at arbejde hjemmefra, kan det blive en løsning for også at passe det derhjemme. På den anden side kan du også vælge at arbejde med eller i udlandet, og disse muligheder ligger særligt i andet halvår.

Mindre sikkerhed i jobbet kan give større usikkerhed omkring din økonomi. Du er dog indstillet på at tilpasse din arbejdstid efter, hvad du har brug for. I årets første kvartal er det dine investeringer, du bør holde godt øje med.

Kærlighed

Har du et forholdsvis nyt forhold, kan det gå ind i en ny og mere seriøs fase. Det kan ske fra slutningen af marts. Hvis I ikke allerede bor sammen, kan det komme på tale. Finder du en kæreste i den periode, vil det straks vise sig, om det er noget at satse på. For dig, der lever i et fast parforhold, kan der også ske ændringer, selv om det er mere sandsynligt, at de sker via din partner. Både forår, sommer og juletid er perioder, hvor I har mindre tid sammen, men er indstillede på at hjælpe hinanden.  

Årets muligheder

Planlæg din tid og forbered dig til det, du gerne vil opnå.

Læs mere om stjernetegnet

Om stjernetegnet

Løven er født til lederskab, anerkendelse og stolthed, og er god til at organisere, være idérig, og til at inspirere sine omgivelser. Stil, elegance og kvalitet er det som en Løve føler sig tiltrukket af, intet mindre. Løven er tegnet for børn leg, sjov og kreativitet. Desuden er Løven det mest gavmilde af alle tegn, så det med at give gaver og ros til andre er med til at gøre livet rigt.

Fra forsiden