Horoskop skytten

Skytte

23. november - 21. december
Astrolog Brian Teglgaard

Dagshoroskop

Det er en dejlig tid, hvor både børn, kærlighed og din skabende energi har masser af medvind. Men du kan desværre ikke det hele på én gang og må vælge.

Dagshoroskop

15. april 2021

Det er en dejlig tid, hvor både børn, kærlighed og din skabende energi har masser af medvind. Men du kan desværre ikke det hele på én gang og må vælge.

Ugehoroskop

15. april 2021

Det er ikke gode ideer, du mangler, men derimod ressourcerne til at føre dem ud i livet. En løsning kunne være at indgå i et samarbejde, både for at samle ressourcer, men også for at tilpasse dine ideer. De bidrag, du får fra andre, er med til at holde din begejstring ved lige. Det kan blive en produktiv uge, også selv om der ikke kommer synlige resultater af alle dine anstrengelser.

Månedshoroskop

15. april 2021

Du svinger godt med dine omgivelser, og det kan især mærkes i dit parforhold. Det kan være en god vitaminpille til forholdet at være fysisk aktive i løbet af fridagene. For den single Skytte er det særligt weekenden efter påske og igen 17.-18., at kærligheden er let tilgængelig. En mindre udflugt eller forlænget weekend begrænser sig ikke til påsken - det kan være en mulighed, du skal gribe, når den dukker op.

Årshoroskop

15. april 2021

Årets første tre måneder er ubetinget årets bedste. Her kan du få sagt eller skrevet, hvad du har på hjerte, og der vil med stor sandsynlighed være flere personer involveret i dine kommunikationsopgaver. Samarbejde er derfor et centralt omdrejningspunkt i årets første kvartal. Får du ikke sagt eller gjort det, som du har planlagt i årets start, vil du få muligheden igen fra august og året ud.

Et andet livsområde, der med stor sandsynlighed berører familien eller boligen, kommer i fokus i tidsrummet 14. maj-29. juli. Der vil være stor gensynsglæde med steder eller personer fra din fortid, og du vil i den forbindelse bruge tid på din familiehistorie. Står du og skal tage en beslutning i slutningen af maj og er usikker, så vent med at tage endelig afgørelse, til det nye år rinder ind. Meget kan nå at ændre sig, og det rigtige for dig er at vente, til det føles rigtigt indeni.

Læs mere om stjernetegnet

Om stjernetegnet

Skytten er et Ildtegn, og dermed fuld af fart og action. Den er født nysgerrig, og elsker at opleve nye og spændende udfordringer. Skytten vil gerne have et liv, hvor den kan udforske sig selv på sin egen glade og optimistiske facon. Den friske luft og udendørsaktiviteter er noget som tiltrækker, f.eks. sport eller noget med heste. Udland og rejseaktiviteter hører også under dette tegn. Skytten bliver som regel ikke så længe på det samme sted, men vil hele tiden gerne opleve nye og anderledes horisonter.

Fra forsiden