Horoskop tvilling

Tvilling

22. maj - 21. juni
Astrolog Brian Teglgaard

Dagshoroskop

Du påtager dig at hjælpe andre, og det behøver ikke at være nogle, du kender. Du kan også tilbyde din hjælp for at komme i kontakt med andre.  

Dagshoroskop

10. juli 2020

Du påtager dig at hjælpe andre, og det behøver ikke at være nogle, du kender. Du kan også tilbyde din hjælp for at komme i kontakt med andre.  

Ugehoroskop

10. juli 2020

Forhold omkring din økonomi kan blive aktuelle her midt i sommeren. Det er ikke sikkert, du behøver gøre dig de store bekymringer eller bruge så lang tid på dette. Med den korrekte indsats midt på ugen kan du vende tilbage til dit sociale fællesskab og nyde sommeren. Det er nemlig dig, der er fællesskabets midtpunkt, og du påtager dig gerne at få disse aftaler sat i system.

Månedshoroskop

10. juli 2020

Du har mange ideer de første dage i juli, og det giver dig en del at tænke over. Det skal føles rigtigt, når du forfølger en idé, og du skal frem for alt give dig god tid. Din lunte er kort den 8. og den 27. – pas på du ikke overreagerer. Efter den 12. får du mere energi og takler bedre dine følelser. Du bliver også bedre til at udtrykke disse. En idé, du fik først på måneden, kan du komme videre med i dagene omkring den 22.

Årshoroskop

10. juli 2020

Året som helhed

Årsskiftet kan være forbundet med rejseaktivitet, og du kan have store og mange indtryk med dig hjem. I januar er du dog yderst fornuftig, og hvis økonomien ikke tillader at rejse, bliver du gerne hjemme. Den indre ro kan du have svært ved at finde, så derfor vil det være fornuftigt at holde dine ferier. Heldigvis trives du med at være i konstant bevægelse. Den bedste tid sammen med familien kan ligge fra slutningen af maj til starten af august, og denne tid er god til at holde ferie sammen. Har du forsømt tiden sammen med venner eller det netværk, du har via andre fællesskaber, kan du komme efter det. Særligt andet halvår dyrker du den form for samvær.

Job

Det er et gammelt tema, at du kan være i tvivl om retningen, når det gælder din karriere. Den tvivl trænger i baggrunden nu, hvor du befinder dig godt. Det kan skyldes både gode kolleger, godt samarbejde eller en ægtefælle, der bakker dig op. Drømmen ligger inden for rækkevidde, og allerede i februar får du følelsen af at være på rette spor. Den samme gode indflydelse dukker op igen over sommeren og til oktober. Her kan vise sig en vækst omkring dit arbejdsområde såvel som på din økonomi. Året som helhed kan vise sig at give store udsving, når det gælder din økonomi. Lån med måde, også selv om renten er lav. Der er store risici forbundet med gæld og investering især først på året. Det fælles råderum, hvis du deler økonomi med andre, har dog mulighed for vækst.

Kærlighed

Det er nok mere din partner, der udtrykker sin kærlighed til dig end omvendt. Fra årets start er det også din partner, som er mest initiativrig. Juni og juli er rollerne byttet om, for så er det dig, der har lyst til at vise og fortælle om din kærlighed. Men da du samtidig har travlt med andre ting, er det noget, du skal sætte tid af til. Fra starten af april til først i august har du en fremtoning, der er ekstra charmerende. Det er et udmærket udgangspunkt for den single Tvilling, hvis du vil i kontakt med andre.

Årets muligheder

Dine drømme kan gå i opfyldelse.

Læs mere om stjernetegnet

Om stjernetegnet

Du er indbegrebet af charme, nysgerrighed, og imødekommenhed. Du er god til at få dine budskaber igennem, hvad enten det er igennem kommunikation, salg eller handel. At rejse er at leve er dit motto, foruden at læse, studere, og samtale med andre mennesker. Du er faktisk typen, som kan sælge sand til Sahara, som man siger. Du er også en person, som udmærket kan have to jobs.


Fra forsiden