Åbenhjertig Sofie Linde: Jeg var så ensom
Sofie Linde har flere gange gennem sit liv følt sig ensom.
Det fortæller hun i P1 podcasten ”Hvordan får jeg en ven”. Som 18-årig scorede hun sig et job på børneprogrammet ”Sommersummarum”.
Og det betød, at Sofie måtte pakke livet i Odder ned, og folde det ud i København. Men det var ingen dans på roser. For TV-darlingen kendte ingen i byen.
- Jeg var så ensom, og jeg var så ung, og jeg var så usikker, konstaterer hun i podcasten.
Fortalte det ikke
Sofie Linde fortæller derudover i programmet, at hun dengang ikke sagde det til nogen af kollegaerne på DR. Det føltes, som et tabu. En kollega gennemskuede hende dog, og over en kop kaffe endte Sofie med at fortælle det, som det var.
Hvilket blev et vendepunkt for hende.
- Jeg tror, mange skammer sig eller føler det som et tabu, hvis de oplever ensomhed. Men jeg tror ikke, man kan gå gennem livet uden at føle sig ensom, siger hun i programmet.