Årgang 0-darling dater tv-stjerne

Mathilde Beuschau og hendes familie var i mange år en del af ”Årgang 0”, og nu har hun fundet sammen med en anden, der også ved, hvordan det er at være i fjernsynet.
Mathilde har nemlig fundet sammen med Robin Christensen, der er kendt fra ”Ex on the Beach”. Det bekræfter han over for Se og Hør.
Minder om hinanden
De to unge tv-stjerner har mødt hinanden gennem deres fælles interesse for styrketræning. Robin vil endnu ikke betegne Mathilde som sin kæreste, men der går ikke lang tid, før det sker, mener han.
- Hun er lidt skør, ligesom jeg er nogle gange. Vi kan begge godt have en sjov tilgang til nogle seriøse ting. På mange punkter minder vi meget om hinanden, siger Robin Christensen til Se og Hør.
