27. jan. 2020
Af Laura Dalgård Hansen
Årgang 0-mor jubler: Det er ikke sket, siden jeg var 18
Foto: Lars H. Laursen
Stephanie Siguenza mor, Christina Siguenza, har tabt sig så meget, at hun nu er nede under 80 kilo. Så lidt har hun ikke vejet, siden hun var 18 år.
”Jeg er officielt i 70’erne.” Sådan indleder ”Årgang 0”-Stephanies mor, Christina Siguenza, et opslag på Instagram, men det er altså ikke hendes alder, der er tale om.
Imponerende vægttab
Det er derimod hendes vægt, som efter mange år endelig har sneget sig ned under 80 kilo igen. ”Det er vildt. Det har jeg jo ikke været, siden jeg var 18 år og gravid. Mor er ikke skuffet, mor er simpelthen ovenud GLAD! Nu, må jeg få kage, skriver hun videre i opslaget, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele. Chrisina er snart i mål Det var frygten for at ramme 100 kilo, der i august fik Christina Siguenza til at tage beslutningen om at gøre noget ved vægten. På rekordtid er kiloene raslet af hende, og det skyldes blandt andet, at den 38-årige mor til fem er begyndt at powerwalke.
Tilbage i august gav "Årgang 0"-stjernen sig selv et år til at nå sit mål om at komme ned på 75 kilo, så hun har god tid til at nå det sidste stykke vej.
Foto: Privat
Forskellen er ikke til at tage fejl af. Det ses tydeligt, at Christina SIguenza har tabt sig mange kilo.