
Læs også
ABBA-stjernen Björn Ulvaeus deler lykkeligt nyt
Svenske Björn Ulvaeus, 80, og hans 28 år yngre, danske kone Christina Sas var på gæstelisten til Bang & Olufsens storslåede jubilæumsfest i Operaen i København.
Björn fortalte ved parrets ankomst lidt om sit arbejde med ny musik, og så understregede ABBA-stjernen, at han og Benny, Frida og Agnetha ikke har planer om at lave comeback igen.

Björn og Christina blev også spurgt til deres juleplaner, og Christina luftede idéen om juleaften med frikadeller, flæskesteg og rødkål på bordet i Herning, hvor hun har rødder.
Både hun og Björn mere end antydede dog, at de holder jul i Stockholm i Sverige med Björn Ulvaeus’ store familie.
- Jeg har fire børn og ni børnebørn, så det er en stor jul for os, sagde Ulvaeus.
