16. jun. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Adam Price afslører: Her er min nye kæreste

Adam Price 
Adam Price
Foto: Søren Jul Lamberth
Manuskriptforfatter og tv-kok Adam Price bekræfter nu, at han danner par med Katherine Diez.

Adam Price har senest haft succes med sæson fire af ”Borgen”, og privat går det også rigtig godt for manuskriptforfatteren.

Han har nemlig fundet sammen med Katherine Diez, der er kendt som debattør og litteraturanmelder for Berlingske.

Vil ikke skjule det mere

I to enslydende opslag på Instagram afslører de begge den glædelige nyhed.

”Vi er to, som godt kan lide hinanden, og som ikke har lyst til at skjule det mere. Og i dag er himlen blå”, lyder det på det sociale medie fra dem begge.

Var kæreste med minister

33-årige Katherine Diez har tidligere dannet par med klimaminister Dan Jørgensen, men efter cirka to år sammen fortalte parret i januar i år, at de var gået fra hinanden.

55-årige Adam Prices seneste officielle forhold var med hudlægen Annesofie Faurschou. Parret gik fra hinanden for cirka to år siden, og nu har tv-kokken altså fundet lykken på ny.

Adam Price har to børn fra tidligere forhold, mens Katherine Diez ikke har nogen børn.

Læs mere om: