18. mar. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Ærgerligt nyt før Reality Awards: Derfor dukker Jaffer og Bolette alligevel ikke op

Jaffer og Bolette
Jaffer og Bolette
Foto: Kaspar Wenstrup
Jaffer og Bolette er strandet på Lanzarote og kan desværre alligevel ikke være med til årets Reality Awards.

Årets måske største fest blev udskudt på grund af corona, men fredag aften løber Reality Awards 2022 endelig af stablen.

En række forskellige priser skal uddeles på aftenen, hvor det bedste tv og de bedste tv-personligheder skal kåres.

Masser af kendte gæster

Blandt andre møder deltagere fra ”Landmand søger kærlighed” og ”Gift ved første blik” talstærkt op til den store fest, ligesom også en række af deltagerne fra TV 2 Play-programmet ”Bachelor” er blandt de inviterede gæster.

Jaffer og Bolette fandt hinanden i programmet, og det populære par skulle også have været med til Reality Awards 2022, men det kan desværre ikke lade sig gøre alligevel.

Ramt af sygdom på ferie

Parret havde ellers planlagt at vende hjem fra deres ferie på Lanzarote i tide til, at de kunne være med til Reality Awards, men desværre er Bolette blevet testet positiv for corona, og derfor kan de alligevel ikke rejse som planlagt.

De ærgerlige omstændigheder har Bolette delt med sine følgere på Instagram, hvor hun også fortæller, at hun må vente helt til søndag, før hun må komme ud i friheden igen. Dermed går der også et par dage endnu, før hun og Jaffer vender tilbage til Danmark, og dermed kommer de altså ikke til at være en del af årets Reality Awards.

Der er dog alligevel mulighed for, at de kommer i fokus på den festlige aften, for de er nomineret i kategorien ”Årets bedste par”.

Læs mere om: