17. okt. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Ærlig Jeanette Ottesen: Det er nervepirrende

Jeanette Ottesen
Jeanette Ottesen
Foto: Gregers Overvad
For den tidligere topsvømmer Jeanette Ottesen var det skønt at deltage i en stor sportsfest lørdag aften. I disse dage har Jeanette lidt nerver på af en helt særlig årsag.

Danmarks mest vindende svømmer gennem tiderne, 33-årige Jeanette Ottesen, stoppede karrieren efter sommerens Olympiske Lege.

- Nu har jeg indstillet min karriere, og jeg nyder livet. Lige i øjeblikket gøgler jeg bare og har det sjovt. Jeg nyder alt det, jeg laver uden at skulle op til morgentræning dagen efter. Det er jo en helt ny verden for mig, men jeg nyder det rigtig meget og nyder ikke at have mange langsigtede planer, sagde Ottesen til BILLED-BLADET, da hun lørdag aften ankom til ”Den største af de største sportsstjerner”-showet i DR Koncerthuset.

Jeanette Ottesen har plads til nye projekter

Karrierestoppet indenfor svømning og elitesport har givet Jeanette Ottesen meget plads til andre projekter, og det fortalte hun lidt om på den røde løber før ”Den største af de største sportsstjerner”-showet.

Jeanette Ottesen
Jeanette Ottesen
Foto: Mikael Rieck

Meget snart kommer hun for eksempel med en ny bog, selvbiografien ”Fri”, og Ottesen glæder sig til at få bogen på gaden.

Har nerver på

Samtidig har hun nerver på, for bogen er hudløst ærlig.

- Det er nervepirrende at være ærlig og åbne sådan op, lyder det fra Jeanette, der med sit værk helt ærligt gerne vil fortælle den brutale sandhed om sit liv som svømmer og ambitiøst individ.

Læs mere om: