29. okt. 2021
Af af Helle Skram de Fries

Albert Rosin Harson: Jeg er ekspert i at støtte Jenna

Albert Rosin Harson
Albert Rosin Harson
Foto: Hanne Juul
Vild med dans-stjernen Jenna Bagge kæreste er taget i Det Kongelige Teater for at støtte sin elskede.

Albert Rosin Harson, der sidste år var dansepartner til Jenna Bagge, var i Det Kongelige Teater for at støtte sin kæreste, der i år danser med Micki Cheng.

- Jeg har set dem træne, og jeg synes, de er supergode, lød det fra Albert Rosin Harson, der glædede sig til den store ”Vild med dans”- Knæk Cancer”- aften.

- Men det er jo Jenna, der er eksperten i det med dans, pointerede den unge skuespiller.

På spørgsmålet om, hvad Albert Rosin Harson så selv er ekspert i, lød svaret, der blev afleveret med et stort smil:

- Jeg er ekspert i at støtte Jenna.

Albert Rosin Harson synes det er sjovt at kigge med på sidelinjen. - Og når jeg ser parrene, tænker jeg, hvor utroligt det var, at jeg selv turde. Men jeg savner det også, fortalte Albert.

Han glædede sig til den vigtige aften, der skal samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere om: