25. nov. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Anders Bircow og familien glæder sig til julen…men én ting kan han og fru Marion aldrig blive enige om

Sophia, Anders og Marion Bircow
Sophia, Anders og Marion Bircow
Foto: Lars H. Laursen
For Anders Bircow og fru Marion var det en fornøjelse at tage hul på julehyggen med en særlig familieudflugt til Tivoli.

Anders Bircow og fru Marion var i godt selskab med deres datter Sophia, da de i dag var til gallapremiere i Glassalen i Tivoli på Eventyrteatrets forestilling ”Et Juleeventyr”.

På scenen i en af de markante roller var Sophias lillesøster Julia, og hun leverede en pragtpræstation med sang og dans af høj klasse.

Anders Bircow klar til klassisk jul

Med turen i Tivoli har familien Bircow nu for alvor taget hul på julehyggen.

Og planerne til juleaften er også klar.

– Der skal pyntes op, og der skal knases og der skal spises juleand, flæskesteg og brune kartofler, lyder det fra Anders

Kun én ting splitter familien i forbindelse med julen.

De kan ikke blive enige om, hvorvidt risalamande eller risengrød er det rette på bordet den 24. december.

– Den eneste diskussion, vi stadig har er risengrød eller risalamande, siger Marion.

Og hvad gør man så?

– Vi får begge dele, kommer det fra Anders med et stort risengrødssmil.

Læs mere om: