
Anders Breinholts bonusdatter er blevet student: Deler rørende ord, der går lige i hjertet

Det vrimler med nye studenter i øjeblikket, og stoltheden er i den grad til at føle på hos de stolte forældre.
Det gælder også for tv-vært Anders Breinholt, der netop har fejret, at bonusdatteren Ida har fået sin hue på.
I et opslag på Instagram deler han skønne billeder af den fine studine, der stråler med sin flotte, røde studenterhue.
- Kæmpe stort tillykke til dig min elskede @idameldgaard ❤️ Den hue er SÅ fortjent og sidder nu på det mest hårdtarbejdende, mest velforberedte og mest altomfavnende menneske jeg kender, skriver Anders Breinholt i opslaget, hvor han kysser hende på kinden.
Anders Breinholt afslutter opslaget med en opfordring til alle andre unge mennesker, der også har fået deres velfortjente hue på.
- Nu skal du - og alle jer andre studenter/typer der er færdige med jeres uddannelser - fortjent nyde og fejre det.
Og så ses vi til august ❤️, afslutter Anders Breinholt.

Du kan se Anders Breinholts opslag ved at klikke på linket HER.
Anders Breinholt danner privat par med Line Køhlert Breinholt. Anders Breinholt har datteren Ellen, og Line Køhlert Breinholt har døtrene Ida og Mie.