27. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Anders Lund Madsen bliver far igen som 60-årig: Der er kun én ulempe

Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen
Foto: Søren Jul Lamberth
Anders Lund Madsen skal i en alder af 60 år være far for ottende gang.

Det er 33 år siden, at Anders Lund Madsen blev far for første gang. I oktober fyldte han 60 år, og til næste år kan han se frem til at skulle være far igen – vel at mærke for ottende gang.

Det er derfor en rutineret mand, der inden længe skal i gang med bleskift igen, og journalisten og tv-personligheden kan da også kun finde en enkelt ulempe ved det at skulle være far igen i en moden alder.

- Det eneste, der ikke er så godt, er, at jeg ikke kan komme på sådan nogle vinrejser som andre i min alder. Men det må jeg vente med, til jeg er 80 år. Og det er faktisk helt i orden, siger Anders Lund Madsen til Ekstra Bladet.

Han og hustruen Karin Prehst Lund Madsen ved ikke, om det bliver endnu en søn eller datter, der kommer til verden til marts. Det er parrets femte fælles barn, og den yngste er tre år.

Derudover har Anders Lund Madsen tre voksne børn fra et tidligere forhold.

Læs mere om: