21. jan. 2023
Af Majken Munk

Anders Lund Madsen jublende glad: Fik sjov idé til sin takketale på scenen

Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen
Foto: Mikael Rieck
Det var med armene i vejret, at Anders Lund Madsen modtog en helt særlig hyldest ved prisuddelingen ”Årets optimister”.

Selv om Anders Lund Madsen godt nok kom lidt senere end de øvrige gæster, endte aftenen som en fest for ham.

Den komiske tv- og radiovært blev nemlig hyldet for sin evige optimisme.

Han blev modtageren af ”Årets Optimist – Publikumsprisen” ved prisuddelingen.

Anders Lund Madsen gik på scenen til stående klapsalver, og da han kom derop, sendte han en kærlig kommentar til vinderen af prisen, som blev uddelt før ham Claus Meyer.

Det var ikke hans eneste påfund.

Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen smed armene i vejret, da han fik den særlige pris.
Foto: Dan Mariegaard

På scenen havde han nemlig fået den idé at få en helt anden til at skrive sin takketale for sig.

Han afslørede, at han for tiden er ret interesseret i kunstig intelligens.

Derfor havde han besluttet, at robotten ChatGPT skulle skrive hans takketale, men fordi den var gået ud, måtte hele salen overvære hans forsøg på at få den til at skrive talen.

Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen viste den flotte pris og buket frem.
Foto: Dan Mariegaard

Det fik en hel del af salens publikum til at grine.

Læs mere om: