16. dec. 2018
Af af Casper Nielsen

Anders Matthesen: Børnene i ninja-humør

Anders Matthesen.
Anders Matthesen.
Foto: Lars H. Laursen
Spencer Mattesen gik sin far i bedene, da han rykkede ud til ”Ternet Ninja” i heldragt med sværd sammen med sin søster, tolvårige Molly.

Anders Matthesens søn Spencer, 7, snuppede farmands spotlight, da han løb ind på den ternede løber og poserede som ”Ternet Ninja” – få minutter før hans far selv kom i en tilsvarende heldragt med maske.

Matthesens tegnefilm fik premiere i Imperial og betegner den foreløbige kulmination på et hektisk år for stand-up komikeren.

- Jeg er i gang med en 2’er. Ja, ok - lad os nu lige få den sidste rulletekst sendt over lærredet – men jeg er ved at skrive den. Om det bliver en film er ikke til at sige, men i første omgang en bog, sagde Matthesen, der næste år også er klar til at tage ud på klubberne i provinsen med nyt materiale.

- Anders udviklede så meget materiale til jubilæumsshowet, at der er til et helt nyt show. Det er meget imponerende. Jeg imponeres stadig, sagde Matthesens hustru Cemille, der også var med til premieren.

- Hvornår og hvordan slapper du af, Matthesen?

- Det gør jeg om natten ved at skrive og lave musik. Jeg ser det ikke som arbejde, men ren lidenskab og fornøjelse, siger ”Anden”.

Anders Matthesens Spencer, 7, og Molly, 12, var til premiere på "Ternet Ninja".
Anders Matthesens Spencer, 7, og Molly, 12, var til premiere på "Ternet Ninja".
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: