24. apr. 2017
Af af Trine Larsen og Lisbeth Grube

Anders Samuelsen og Susanne Elmark: Forholdet helt slut

Anders Samuelsen og Susanne Elmark.
Anders Samuelsen og Susanne Elmark.
Foto: Jacob Ljørring
Kærligheden er nu endegyldigt slut mellem udenrigsminister Anders Samuelsen og operasanger Susanne Elmark.

Et stormfuldt kærlighedsforhold er forbi.

I februar stod udenrigsminister Anders Samuelsen og operasanger Susanne Elmark glædestrålende frem og fortalte, at de havde genfundet kærligheden efter halvandet års pause. Men nu er det endegyldigt slut efter ialt fire års forhold mellem politikeren og sangerinden, som begge er 49 år.

- Ja, jeg kan bekræfte, at vi ikke længere er sammen, og denne gang er det min beslutning. I august 2015 gjorde Anders det forbi, men reelt set var vi ikke på noget tidspunkt fra hinanden. Det var kun overfor offentligheden, og vi slap aldrig hinanden, siger Susanne Elmark til BILLED-BLADET.

- Jeg har for nyligt dog erfaret, at vi ikke deler og har delt værdier for, hvad en relation kræver, offentlig eller ej. Denne gang er det endegyldigt forbi. Jeg har ingen yderligere kommentarer, fastslår Susanne Elmark.

Susanne Elmark er mor til tre, mens Anders Samuelsen er far til to.

LÆS MERE: Anders Samuelsen går i krig for Ole Bornedals 1864

Læs mere om: