3. apr. 2023
Af Majken Munk

Anders W. Berthelsen er færdig med at spille Preben Kaas: Nu afslører han sit nye job

Anders W. Berthelsen
Anders W. Berthelsen
Foto: Birger Storm
Anders W. Berthelsen har kunnet opleves i rollen som Preben Kaas i ”Dansegarderoben”. Nu løfter skuespilleren sløret for, hvad han nu skal.

Tusindvis af danskere har hver søndag fulgt med i TV 2-serien ”Dansegarderoben”.

Den handler om dansepigerne i Cirkusrevyen i 1975, hvor det er skuespilleren Preben Kaas, der står i spidsen for revyen.

Preben Kaas spilles af Anders W. Berthelsen, der har høstet megen ros for rollen, han naturligvis optog for længe siden.

Men sidste søndag i marts løb det sidste afsnit af serien, som Ditte Hansen og Louise Mieritz står bag, over skærmen på kanalen.

For tiden er Anders W. Berthelsen i gang med sit eget projekt.

- Jeg sidder og skriver lige nu her, fortalte han, da BILLED-BLADET mødte ham til Bodilprisen 2023.

Men i løbet af måneden begynder han på nye optagelser.

- Og så skal jeg i gang med nogle optagelser til april, som ikke er mit eget projekt, men det er ikke blevet offentliggjort endnu, fortalte den 53-årige Anders W. Berthelsen.

Som han også understreger selv, er de nye optagelser ikke offentliggjort endnu, derfor er det uklart, hvad der præcist er tale om.

Anders W. Berthelsen var nomineret for ”Bedste mandlige hovedrolle” ved Bodilprisen for sit portræt af Flemming ”Bamse” Jørgensen.

Han endte dog med at tabe til skuespillerkollegaen Elliott Crosset Hove for sin rolle i ”Vanskabte Land”.

Læs mere om: