6. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Andreas Bo skifter revy: Scorer nyt job i 2024

Andreas Bo
Andreas Bo
Foto: Gregers Overvad
Andreas Bo kunne i år opleves i Tivolirevyen i København, og til næste år debuterer han i en helt anden revy.

Igen i år har man kunnet se revy landet over, og i Tivolirevyen har Andreas Bo været blandt de medvirkende.

Det var Lisbet Dahl, der sammen med James Price genoplivede revyen i den gamle have efter mange års pause, og med på holdet var også Nicolai Jørgensen, Linda P og Carsten Svendsen.

56-årige Andreas Bo vender næste år tilbage til revygenren, for Aarhus Revyen har netop offentliggjort holdet for 2024 – og her er Andreas Bo altså blandt de medvirkende.

Det er første gang, han skal være med i Aarhus Revyen, der spiller fra den 3. april til den 4. maj 2024.

Årets Tivolirevy havde premiere den 1. juni, og det er endnu uvist, om den og Lisbet Dahl vender tilbage i 2024.

- Det kan jeg desværre ikke udtale mig om. Nu ser vi, hvad der sker, sagde Lisbet Dahl for nylig til BILLED-BLADET om sin fremtid i Tivolirevyen.

Hvad angår Andreas Bos nærmeste fremtid er det noget helt nyt, der venter ham i efteråret, for fra den 22. september kan man se ham i "Vild med dans".

Læs mere om: