4. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Anna Munch misser sin egen 20-års fødselsdag

Anna Munch
Anna Munch
Foto: Martin Høien
Anna Munch har allerede planer på sin 20-års fødselsdag, og der venter derfor ikke nogen store planer på dagen.

Anna Munch er teenager lidt endnu, og i efteråret kom hele familien Danmark på fornavn med den unge stjerne, da hun vandt ”Vild med dans”.

Hun er blandt andet kendt som skuespiller og influencer, og netop arbejdet er også årsagen til, at hun kommer til at misse en stor fejring, når hun den 30. maj fylder rundt.

- Jeg fylder 20 år lige om lidt, og jeg tror faktisk, vi er på pressetur, så jeg arbejder. Det bliver ikke den vildeste 20-års, men det er fint nok, fortalte Anna Munch på den røde løber til Danish Beauty Awards.

Hun er snart aktuel i filmen ”Smukkere”, som får premiere den 4. juni, og det er netop årsagen til, at hun skal arbejde på sin fødselsdag.

- Jeg har aldrig sådan holdt fødselsdag. Det er ikke noget, jeg ser frem til. Der er så mange ting, jeg gerne vil fejre, men alder er ikke det vigtigste for mig, og jeg elsker mit arbejde.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

På den store aften, hvor skønhedsbranchen fejrede sig selv, så Anna Munch flot ud i en sort kjole med bare skuldre, der fortsatte op omkring halsen og blev en form for tørklæde.

- Min kjole er fra Rikke Gudnitz. Det er min barndomsvenindes mor, fortalte Anna Munch, der på den røde løber kæmpede lidt med at få kjolen til at sidde rigtigt omkring barmen.

Danish Beauty AwardsDato: 25.4.2025Sted: Tivoli Congress CenterJournalist: Laura Dalgård Hansen og Jan KörnerFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Anna Munch
Foto: Martin Høien

- Jeg havde ikke knækket koden, da jeg Rikke hjalp mig, og da jeg skulle af sted, stod jeg med det selv. Jeg mødtes med Benjamin Hav inden, og så havde jeg pludselig kun 15 minutter til at tage den på. Den sad ikke helt sådan, sidst jeg prøvede den, men så tog jeg bare af sted, lød det med et smil fra Anna Munch, der i løbet af aftenen var på scenen for at uddele en pris.

Gæster til Danish Beauty Awards

Mere om: