
Anne-Grethe Bjarup Riis efter skilsmissen: Sætter ord på kærlighedslivet

Anne-Grethe Bjarup Riis har været igennem et par turbulente år, men nu tyder det på, hun er ved at være ude på den anden side.
Det afslørede filminstruktøren selv, da hun mødte BILLED-BLADET til åbningen af ”The Mystery of Banksy – A Genius Mind”.

- Jamen, jeg har det faktisk godt. Langt om længe ovenpå skilsmisse og alting, fortalte hun.
Anne-Grethe Bjarup Riis bekræftede i maj 2024 sin skilsmisse fra Bo Riis, som hun var gift med i mere end 20 år.

Efter hendes svar var det meget nærliggende i at høre, om hun så er begyndt sin jagt på en ny kærlighed.
- Ha ha, måske. Altså det kunne da godt være, at man er ved at komme derhen, lød det fra en smilende Anne-Grethe Bjarup Riis, før hun påpegede:
- Nu skal jeg bare være mig selv, men jeg har det godt, og det er fedt.
Anne-Grethe Bjarup Riis har børnene Yrsa, 21, og Gilbert, 18, og så har Anne-Grethe Bjarup Riis også sønnen Osvald på 29 år.
For tiden er Anne-Grethe Bjarup Riis fuldt beskæftiget med at lave sin bog ”Ulykkens år” om til en tv-serie, der skal optages på Egeskov Slot.
