29. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Anne-Grethe Bjarup Riis og manden har solgt lejligheden: Kæmpe afslag

Bo Mortensen og Anne-Grethe Bjarup-Riis
Bo Mortensen og Anne-Grethe Bjarup-Riis
Foto: Hanne Juul
I sommer satte Anne-Grethe Bjarup Riis og manden deres herskabslejlighed på Østerbro til salg for knap 11 millioner. Nu er den blevet solgt - men til en noget anden pris.

I sommer satte Anne-Grethe Bjarup Riis og manden Bo Mortensen deres Østerbro-lejlighed til salg, og nu er de lykkedes med at få den solgt.

Det fremgår af Tinglysningen, skriver Se og Hør.

I august blev lejligheden, som de selv købte tilbage i 2002, sat til salg for 10.995.000 kroner.

Det er dog en noget anden pris, som den er blevet solgt til, for parret har givet et stort afslag i prisen.

Lejligheden er nemlig blevet solgt for 8,1 millioner kroner, skriver Se og Hør. Det beløb er næsten tre millioner lavere, end hvad lejligheden blev sat til salg for i sommer.

Læs mere om: